Gå videre til hovedindholdet

EL-lodtrækning: Her er Sort Snaks drømmepulje!

Af Lars Noe Lauridsen @larsnoe 
Optakten til dette års Europa League gruppespil kunne helt sikkert være bedre for 

FC Midtjylland. Sejrene lader vente på sig, og det er noget af en opgave, den nye 

træner Albert Capellas er kommet  på. 

 

En af hans første store opgaver, er det fjerde gruppespil i FC Midtjyllands historie. 

Til trods for en haltende sæsonstart, markerede “sejren” over AEK Larnaca i anden 

kvalifikationsrunde faktisk et væsentligt skridt fremad, for klubbens ambition om at 

blive en top 50 klub på UEFAs koefficientrangliste, inden klokken slår 2025. For 

tredje år i træk  spilles der gruppespilskampe i Herning, og det kan ses på ranglisten. 

I sidste sæson sprang FC Midtjylland 26 pladser frem til nr. 87. Et succesfuldt 

gruppespil i denne sæson kan betyde endnu et stort spring. 

 

Meget kan imidlertid afhænge af en god lodtrækning i dag (fredag) kl. 13:00. 

 

Så hvad er en god lodtrækning? Nogle vil gerne trække de store hold, og dem er der

flere af i årets EL: Manchester United, Arsenal, Roma og Lazio. Andre kigger på de 

sportslige muligheder. Der er nok flere points at hente i Helsinki, trods alt..

 

Hos Sort Snak har vi forsøgt os med en ønske-pulje, ud fra en helhedsvurdering. Vi 

byder gerne Christian Eriksen og hans United-hold velkommen tilbage til MCH. 

Omvendt skal der også points på kontoen, hvis fremdriften i Europa skal fortsætte. 

Heldigvis er der også hold i dette års EL, som er til at tale med sportsligt.    

Til at vurdere holdene, bruger vi forskellige former for tilgængelig data. Vi kigger på 

spillemæssig styrke, økonomi og resultater. Du kan læse om datakilderne nederst i 

artiklen.   

 

Mulige modstandere

I forhold til sidste sæson  er der sket noget væsentligt for FC Midtjyllands muligheder i 

Europa. Takket være successen, er klubben ikke længere seedet i den laveste gruppe 

i Europa League. Det er særlig interessant, fordi man med garanti slipper for 

ubehagelige modstandere som Betis Sevilla, Freiburg og Fenerbache. Til gengæld 

åbner seedningen mulighed for at møde et af de formodet svageste hold i dette års 

Europa League. 

Seedningen til lodtrækningen kl. 13 ser således ud. De 32 hold er fordelt i fire 

seedningslag med hver 8 hold.:

 

For overblikkets skyld, har de enkelte holds data fået "trafiklys", så det er nemt at  

sammenlignet med FC Midtjyllands værdier.

 

Sort Snaks bud på en drømmepulje


Pot 1: Manchester United

Som de fleste er bekendt med, er Manchester United en falmet storhed. De tredobbelte

vindere af Europas fineste turnering (og Europa League-vinderne fra 2016/17) halter 

lige nu lidt bagud i forhold til de stærkeste hold blandt de 32 deltager-klubber. Det er 

dog ikke svært at finde gode argumenter for at ønske dem i vores drømmepulje. En 

trup med navne som Christiano Ronaldo og Christian Eriksen tænder julelys i øjnene 

på både kommerciel direktør Jacob Jørgensen, marketingdirektør Preben Rokkjær og 

utallige fans. 


Både Pione Sisto og Gustav Isaksen har rigtig gode erfaringer med United. En klub 

som FC Midtjylland altid slår på hjemmebane. Det ser vi frem til at gøre igen, og ønsker 

Manchester United som første deltager i vores drømmepulje. 


Alternativer

Drømmer man i stedet om points på kontoen, bør man kigge mod Ukraine. Eller 

rettere Bialystok i Polen, hvor Dinamo Kyiv i øjeblikket er tvunget til at spille deres 

hjemmekampe. På baggrund af situationen i Ukraine er det måske meget forståeligt, at 

Kyiv i øjeblikket ser ud til at være det sportsligt svageste hold i Pot 1. Olympiacos fra 

Grækenland har vist store svaghedstegn indtil videre i turneringen, og kunne også 

være et alternativ.  


 

Pot 2: Malmø FF

Pot 2 indeholder potentialet for en smuttur til både himmel og helvede. I sportslig 

forstand forstås, for ud over San Sebastians udsøgte køkken (Real Sociedad), er det 

ikke away-turene, som lokker her. I pot 2 risikerer man en række meget stærke hold 

som Feyenoord, PSV, Rennes, Monaco og Real Sociedad. Her ligger ikke mange 

points og venter. Omvendt er hold som Qarabag, Malmø og Ludogorets i den helt 

anden ende af styrkespektret. 


Vi vælger Malmø FF til vores drømmepulje. Det gør vi fordi de lyseblå er lidt i en 

sportslig bølgedal. At det samtidig er en kort men fed away, gør at vi foretrækker 

skåningene frem for Ludogorets. 


Alternativer

Ludogorets kender vi efterhånden godt. Pointsmæssigt var de den tue, som væltede 

læsset for FCM sidste sæson. Vi håber og tror dog, at vi har læst dem bedre denne 

gang, og putter de nødvendige kasser i det bulgarske mål. 



Pot 4: HJK Helsinki

Sorry Silkebår, men HJK er simpelthen det svageste hold af de 32 kvalificerede. Derfor 

krydser Sort Snak også fingre for, at finnerne endnu engang får lov at lande i 

Midtjyllands lufthavn. Denne gang får de bare ikke noget med sig hjem til de tusind 

søers land. 


Alternativer

Pot 4 har i sagens natur nogle af de svageste hold. Men også hold fra større nationer, 

som qua deres ringe erfaring i Europa har forholdsvis få koefficientpoints. Dem vil man 

gerne undgå. FC Midtjylland har til gengæld opbygget en længere erfaring med Cypern. 

Så måske er det bedste alternativ i virkeligheden et gensyn med Larnaca eller 

liga-konkurrenterne fra Omonia?

 

Går det som Sort Snak håber, hedder drømmepuljen altså: FC Midtjylland, Manchester 

United, Malmø FF og HJK Helsinki.  


Din drømmepulje

Hvad er dit bud på en drømmepulje for FC Midtjylland? Lad os høre det, og din 

begrundelse. Så samler vi op i den kommende Sort snak, når lodtrækningen er 

overstået. 


Herunder kan du selv dykke ned datamaterialet, som ligger til grund for artiklen. Byd g

erne ind med din egen drømmepulje. Data er trukket 21. august, altså inden den sidste 

playoff-kamp. Der kan derfor forekomme enkelte forskydninger af data. 

 

God lodtrækning senere fredag, vi ses på stadion!

 

Om datakilderne

Det lidt tørre til sidst. For at kunne vurdere styrkeforhold for de forskellige hold, bruger 

vi forskellige datakilder. Ingen af dem fortæller hele sandheden, men tilsammen giver 

de et ret godt billede af de mulige modstandere. Vi læner os op ad følgende kilder:

 

  • UEFAs egen rangering. Baseret på resultaterne i Europa i de seneste fem 

    sæsoner, og afgør seedningen i puljespillet. FC Midtjylland er inden sæsonen 

    nr. 87 med 19.000 points, og er placeret i pot 3. Det er et spring fra nr. 113 i 

    2021. Rangeringen fortæller noget om et historisk styrkeforhold, men ikke 

    nødvendigvis hvor dygtige holdene er lige nu. F.eks. er Betis Sevilla et stærkt 

    hold, men er placeret i pot 3, fordi de ikke har en lang historie i Europa.


  • transfermarkt.com. Man kan ikke vinde noget ved at sætte en pose penge til at 

    spille 9’er. Men økonomiske muskler er en vigtig forudsætning for succes i 

    moderne fodbold, og Transfermarkt er det bedste sted at få overblik over 

    trupværdier.


  • clubelo.com. Clubelo er et detaljeret rankingsystem, som udelukkende kigger 

    på resultater. Alle betydende kampe tælles med, og klubberne rankes nationalt 

    og internationalt op imod hinanden. FC Midtjylland er i øjeblikket det næstbedste 

    danske hold med en score på 1567.


  • fivethirtyeight.com måler holdenes nuværende styrke, primært på under-

    liggende data. Bag systemet står den amerikanske analytiker Nat Silver. 538 

    tildeler holdene en SPI-rating, baseret på holdets performance i kampene. Det 

    gælder både skudbaseret data (xG), men også chancer som ikke fører til 

    afslutning (non shot xG).


Husk, at du kan støtte Sort Snak gennem 10’er.dk  https://sortsnakpodcast.10er.app/

Du kan desuden følge os på facebook og Twitter via @SortSnakPodcast. 



 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Transfervinduet sommer 2023 Sort Snak

 Transfers er vores Lalandia  Sommervinduet 2023 er nu lukket. Og det blev et vindue til historiebøgerne. 24 spillere kravlede ind ad vinduet, 22 ud. Nogle nåede endda både at kravle ind og ud inden midnatsklokken ringede 2. september ind. Det blev også det dyreste vindue nogensinde i Midtjylland. Og faktisk i hele Superligaens historie. Ifølge Transfermarkt bligte Svend og co. hele 19,88 mio €, svarende til næsten 150 mio. DKK. Et beløb, som slog FCKs rekordvindue fra sommeren 22/23 med næsten 30 mio.  På udsiden var det naturligvis mest bemærkelsesværdigt at Gustav Isaksen fik et stort skifte til SS Lazio. Som bemærket i transferquizzen, sendte FCM dog hele to spillere til en Top5-liga, da Sory Kaba blev sendt til Las Palams i La Liga.   #Sortepenge siger tak for denne gang. Tak for alle tipsene og den fine debat.  Vi ses når vinduet åbner igen - og på Stadion!    Siden er senest opdateret 17. september 16:52.   Bekræftede transfers Ind: Mads Bech Sørensen (permanent aftale ti

Velkommen til Sort Snak Transferquizzen!

Alt imens Svend & co. jagter gode handler og forstærkninger, har vi i Sort Snak sat os for, at finde denne sommers Midtjylland-Transfer-guru. Knap 600 Midtjylland fans nåede at kigge i krystalkuglen og afgive svar, inden deadline den 25. juni kl. 23.59. Et fremragende resultat. Verdensklasse! På denne side opdaterer vi løbende status på svar og den samlede stilling i Transferquizzen. Vi opdaterer, så snart der er nyt. Se både spørgsmål og samlet stilling nedenfor. Husk at Sort Snak laves af fans til fans. Det er alle jer som støtter os, som får det til at løbe rundt. Blandt andet at lave quizzer som denne, sende ugentlige podcasts, lave særudsendelser og det vi ellers finder på. Du kan støtte Sort Snak gennem 10'er.dk. Læs mere her: Sort Snak 10'er.dk   Sort Snak dækker sommerens transferaktiviteter tæt og vil løbende opdatere på rygter og handler, herunder stillingen i Transferquizzen. Konkurrencen slutter ved transfervinduets Deadline Day d. 1. septem

Pressemøde i FC Midtjylland: Her er vores spørgsmål!

FC Midtjylland har indkaldt til et pressemøde i dag kl. 16. Flere forskellige kilder kalder det  ”et af de største og mest signifikante i klubbens historie”.   Indholdet på mødet er endnu ukendt, men spekulationerne går i retning af kvindefodbold, køb af portugisiske CD Mafra og salg af Matthew Benhams aktiemajoritet til Anders Holch Povlsens Heartland.  Sort Snak er naturligvis til stede på pressemødet, og vi glæder os til at fortælle om det senere i  aftenens udsendelse.    Vi kender ikke mødeindholdet i detaljer, så derfor er nysgerrigheden naturligvis stor på Sort  Snak-redaktionen.    Her er seks spørgsmål som vi brænder for at få svar på i eftermiddag:    1. Hvis nyhederne er både kvindefodbold, CD Mafra og AHPs aktieovertagelse, bliver det så  præsenteret som en samlet ny vision for klubben?     2. Hvad er udslagsgivende for at Benham købes ud? Er det Benham som selv ville ud, eller  ønsker Heartland større indflydelse på klubbens retning?   3. Anders Holch Povlsen har offentlig