Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra august, 2021

Hvem skal FC Midtjylland håbe på at trække i Europa League?

 Af Lars Noe Lauridsen, Twitter: @Larsnoe I 2025 er der i snit 10.000 tilskuere til kampene på et udbygget MCH Arena. FC Midtjylland har en kommerciel omsætning på mere end 100 mio. kroner. Og klubben befinder sig blandt de 50 bedste hold i Europa, målt på UEFAs egen koefficient-liste.   I hvert fald hvis man skal tro klubbens egen Vision 2025, som blev lanceret i forsommeren 2021. De første skridt mod målet er allerede taget. Helt i klubbens ånd.   Det gælder ikke mindst klubbens deltagelse i de europæiske turneringer, som bliver en helt central faktor, hvis klubbens visioner skal blive til virkelighed. Et meget vigtigt flueben blev sat, da Celtic blev besejret på MCH Arena i juli. Dermed var FCM sikret adgang til et europæisk gruppespil for andet år i træk og tredje gang i klubbens historie. Denne gang et eventyr i Europa League.   Så langt så godt. Alle er glade for gruppespil. Men hvis man – lidt firkantet – kigger på visionens tre delmål, hvilke modstandere i gruppespillet er så d